0
Frikadeller med kartoffelmos og champignonsauce med estragon

Frikadeller med kartoffelmos og champignonsauce med estragon

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Kartoffelmos: Skræl, vask og del kartoflerne. Kog dem møre i rigeligt vand tilsat godt med salt. Så snart kartoflerne er helt møre, hældes vandet fra. Damp dem tørre på blusset. Mos kartoflerne igennem en purepresse, eller mos dem med en kartoffelmoser eller et piskeris. I en anden gryde bringes mælk og smør (0,75 dl mælk og 25 g smør pr. person) til kogepunktet, og det tilsættes kartoflerne under heftig piskning. Smag til med salt og peber.

Frikadeller: Rør kødet sejt med salt. Krydr med finthakket eller -revet zittauerløg samt masser af friskkværnet sort peber. Rør med 1 æg pr. 300 g kød. Rør nu med 2 spsk. hvedemel og ½-1 dl (sød)mælk, igen pr. 300 g kød. Smag evt. på farsen, eller steg en lille prøvedelle og smag på den. Juster evt. smagen med salt og peber. Sæt en pande over med halvt smør/halvt neutral olie, og steg små frikadeller herpå ved medium til høj varme. Vend først frikadellerne, når de har fået en flot gylden overflade, og steg i alt i 4-5 minutter på hver side.

Champignonsauce med estragon: Soigner champignonerne og skyl dem grundigt. Skær dem i 3 mm tykke skiver. Pil og fintsnit skalotte- og hvidløg. Sauter champignonerne i lidt smør i en gryde. Når de begynder at tage farve, tilsættes de hakkede løg og hvidløg, som sauteres med i 1 minuts tid. Krydr med salt og peber. Kom bouillon og fløde ved, og kog ind til saucen har en let cremet konsistens. Smag til med salt, peber og masse af plukket og hakket estragon. Kog op og server.

Anretning: Som vist på billedet.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?