0
Friterede rødspættefileter med pastinakker og kartofler stegt med varme krydderier

Friterede rødspættefileter med pastinakker og kartofler stegt med varme krydderier

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fisk: Krydr fisken med lidt salt og peber. Vend fileterne i mel, dernæst i sammenpisket æg og til sidst i rasp. Fritér dem i rigeligt olie ved ca. 180 grader (når det syder omkring en tændstik, er olien varm nok) til de er gyldne og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Drys med lidt salt.

Pastinakker og kartofler: Skræl pastinakker og kartofler og skær dem ud i rustikke stykker på ca. 3 x 3 cm. Læg dem i en skål, dæk dem med kogende vand og lad dem trække i 12 min. Hæld vandet fra og vend dem sammen med 1 dl god olivenolie. Krydr med salt og krydderiblandingen* (gem lidt af blandingen til servering) og læg dem (i ét lag) i et ovnfast fad. Sæt fadet i en 180 grader varm ovn til de er gyldne og lækre (ca. 35 minutter).

*Krydderiblanding: 1 spsk. korianderfrø, 1 tsk. hel sort peber, ½ tsk. chiliflager, 1 tsk. bukkehornsfrø, 1 spsk. spidskommen og 1 tsk. gurkemeje. Rist alle krydderierne (minus gurkemeje) på en tør pande i et par minutter indtil de æteriske olier begynder at blive frigivet: Knus dem derefter i en morter (eller brug en tung kødhammer og bank dem i en kraftig frysepose, hvis du ikke har en morter).

Anret som vist på billedet med masser af plukket koriander på toppen.

Server sammen med yoghurt eller skyr drysset med lidt af krydderiblandingen på toppen.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.