Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Knæk den nederste tredjedel af aspargeserne, og del derefter resten i bittesmå stykker.
Sæt en gryde med rigeligt, godt saltet vand over at koge. Kog fregola i 10-12 min., til de er al dente. Kom asparges og ærter i vandet, og kog dem med i ca. 1 minut. Dræn nu vandet fra. Kom revet ost, piskefløde og et par generøse klumper smør i en gryde, og kog, til pastaen er cremet og lækker. Smag til med lidt citronsaft, salt og peber. Vend hakket persille i, lige før du serverer.
Fif: Riv den gule citronskal fint, inden du presser citronen. Skallen skal bruges senere.
Del fisken i 3-4 stykker pr. person. Krydr stykkerne med lidt salt og peber. Vend dem i mel, dernæst i sammenpisket æg, og til sidst i raspen.
Gryde: Fyld ca. 1 liter olie i en 4 liters gryde, så olien står 6-8 cm højt i gryden. Friter de panerede fiskestykker i ca. 180 grader varm neutral olie. Friter højst 2-3 stykker ad gangen, til de er gyldne, netop gennemstegte og sprøde. Lad dem dryppe af på lidt fedtsugende papir, og drys med lidt fint salt. Sørg for, at olien er varm nok, før du friterer næste omgang.
Friture: Friter de panerede fiskestykker i ca. 180 grader varm neutral olie. Friter højst 4-6 stykker ad gangen, til de er gyldne, netop gennemstegte og sprøde. Lad dem dryppe af på lidt fedtsugende papir, og drys med lidt fint salt. Sørg for, at olien er varm nok, før du friterer næste omgang.
Alternativt kan fiskestykkerne, for en lidt mere fedtfattig version, steges sprøde på en pande i lidt neutral olie og smør. Meeeen hvem har brug for at være asketisk her?
Som vist på billedet med revet citron. Har du ost til overs, kan du med fordel rive lidt over retten nu. Velbekomme!
Kend din fisk: Kuller
GASTRONOMISK
Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.
Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.
SUNDHED
Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.
Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK
Fregula er en type pasta fra Sardinien. Det ligner nordafrikanske Berkoukes og Mellemøstlig Moghrabieh. Fregula findes i forskellige størrelser, men består typisk af semulina dej, der er rullet i kugler med en diameter på 2-3 mm og ristet i en ovn.
Bemærk den forholdsvis lange kogetid på 12 minutter!
Kundekommentarer ()