Fisk: Rør en tyk dej af ½ dl hvedemel pr. person, ½ tsk. bagepulver og 1 dl vand pr. person. Del fileterne i mindre stykker (ca. 6-8 cm lange) og krydr med salt og peber. Vend dem i lidt hvedemel og derefter i den tykke dej. Steg dem på en medium varm pande/gryde i masser af neutral olie (mindst 2 cm - men gerne 4 cm dybt - altså en "mini-friture"). Fisken steges primært på den ene side i ca. 3-4 min. til den er pænt gylden, hvorefter den vendes og steges til den er sprød og gylden på den anden side også. De friterede fisk afdryppes på fedtsugende papir og drysses med lidt fint salt.
Tabbouleh: Hæld bulguren i en skål og hæld kogende vand over til det står ca. 1 cm over bulguren. Lad den trække i 10 min. Hæld bulguren i en sigte så overskydende væde kan dryppe fra. Skær æbler og agurk i tern på ca. ½ cm og snit rødløg fint. Skyl, tør og hak persillen og halvér tomaterne. Vend det hele i den let afkølede bulgur. Tilsæt god velsmagende ekstra jomfru olivenolie og citronsaft og smag det hele til med Tabboulehkrydderi* samt salt og peber. Vend til sidst plukkede, skyllede og tørrede hjertesalatblade i.
Anretning: Som vist på billedet - til sidst kan du hælde lidt ekstra jomfru olivenolie over retten.
*Tabboulehkrydderi: Rist 1 spsk. spidskommen og ½ spsk. korianderfrø på en tør pande og knus dem i en morter - bland med 1 spsk. sød paprika, salt og sort peber.
Kend din fisk: Mørksej
GASTRONOMISK
Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars.
Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.
SUNDHED
Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.
Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK
Tabbouleh krydderi indeholder: 50% spidskommen, 25% koriander, 10% persille, 10% mynte, 5% sort peber.
Kundekommentarer ()