0
Fyldte courgetter a la Greque med grøn salat

Fyldte courgetter a la Greque med grøn salat

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 220 grader.
  2. Courgetterne halveres, og kernerne i det kedelige, lidt tørre kød i midten skrabes ud og smides væk. Dryp courgetterne med rigeligt olivenolie, og sæt dem i ovnen i et ildfast fad.
  3. Løg og peberfrugt skæres i tern, og steges i olie. Når grøntsagerne er møre, tages de af panden. Kødet steges på panden, til det ikke længere er rødt.  Steg ved meget høj varme, så kødet ikke så nemt ”koger”. Steg evt. kødet af to omgange, hvis du laver mad til mange.
  4. Tilsæt krydderiet, grøntsagerne, tomaterne og cous-cousen, og lad retten simre under låg, til cous cousen er mør og har absorberet væden i panden. Det tager, alt efter hvor mange du laver mad til, og hvor effektive dine kogeplader er, omkring 3-5 minutter.  Tilsæt lidt vand undervejs, hvis panden er ved at koge tør.  Smag til med salt og peber.
  5. Courgetterne tages ud af ovnen, og fyldes med farsen. TIP: Hvis der er for meget grøntsags/cous cous-fars, kan den gemmes og smager dejligt i en måltidssalat dagen efter. Eller lav nogle ekstra små bøffer.
  6. Fordel så meget af osten, som du synes, over courgetterne, dryp med olivenolie og bag i 5-10 minutter, til osten er smeltet og gylden.
  7. Pluk salatbladene i rustikke stykker, og server dem på et fad med en enkel dressing af 1/3 eddike, 2/3 god olie og evt. lidt stærk sennep, der er pisket sammen og smagt til med masser af salt og peber samt lidt sukker.

TIP: når du pisker en dressing, er det vigtigt at alle ingredienserne har samme temperatur. Så skiller den ikke så nemt.  Prøv evt. at tilsætte en smule iskoldt vand, hvis dressingen alligevel er ved at skille.

Anretning

Server courgetterne sammen med salaten.

Bonusinfo

Linsesuppekrydderi indeholder:

60% urtebouillon, 15% tørret oregano, 10% korianderfrø, 10% sort peber, 5% laurbærblade.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?