0

Fyldte rødspætteruller med kryddersmør, sukkerærter og blommesauté

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fisk: Start med at lave kryddersmørret: Rør 2 spsk. blødt smør, rasp, hakkede krydderurter (efter eget valg), salt og peber godt sammen. Hæld hvidvinen i et (passende størrelse) ovnfast fad. Læg fileterne op ved siden af hinanden, fordel fyldet på fileterne, rul dem sammen og læg dem i fadet.Sæt fadet i en 200 grader varm ovn i 15-20 min. (til fisken er mør).

Blommesauté: Halver blommerne, fjern stenene og skær blommekødet i både. Smelt 1 spsk. smør i en lille gryde og sautér blommerne i 2 min. Hæld portvin og hønsefond i gryden og lad det simre i yderligere 2 min. Smag til med salt og peber og evt. sukker.

Sukkerærter: Varm olien op i en gryde, tilsæt finthakket hvidløg, skal og saft fra ½ usprøjtet citron og varm det igennem – det må ikke stege. Vend sukkerærterne i olien, varm igennem og smag til med salt og peber.

Server retten sammen med små kartofler, godt groft brød og evt. en blandet grøn salat.

Tip: Hvis du har nogle jomfruhummerhaler (se video ovenover), kan du hakke kødet fra dem (groft) og røre dem i fyldet til rødspætterne.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Bonusinfo

En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia