0

Fyldte rødtungeruller på bund af tomatsauce med grøntsager

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fisk: Læg alle fileterne på et spækbræt og krydr dem med peber. Del parmaskinken på midten og læg en halv skive på hver filet. Fordel pestoen og halvdelen af parmesanen ovenpå og rul fisken sammen om fyldet. Stil dem på køl indtil brug.

Sauce: Hak løg og hvidløg og skær renset peberfrugt og bladselleri i små tern. Sauter først løgene let gyldne og klare i olivenolie. Kom resten af grøntsagerne ved og sauter yderligere 3 min. Hæld tomat og sherry på, kom laurbærbladet ved og krydr med salt og peber. Lad saucen simre ca. 5 min. til den er blevet let cremet.

Brødkrummer: Fjern skorpen fra brødet og kom resten i en foodprocessor sammen med resten af parmesanen og hak det til fine ensartede krummer.

Samling: Bred saucen ud i bunden af et ildfast fad. Læg fiskerullerne pænt ned i og drys brødkrummerne henover. Dryp med lidt olivenolie og bag ved 200 grader i 12-15 min. til fisken er mør.

Server med råstegte kartofler, en sprød grøn salat og godt italiensk brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.

Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.