0
General Tso’s chicken
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Kinesisk
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

1 min.
Kogte ris:

Kog risene efter anvisning på posen. Eller gør som jeg og følg følgende vejledning fra min gode ven "Skovrideren", der har boet en årrække i Nepal:

Han sagde: Skyl risene hurtigt i koldt vand. Kog imens rigeligt vand op med lidt salt i. Kom de skyllede ris i, når vandet koger. Læg låg på! Sæt uret, tik, tak - efter 8 minutter hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække i 5-10 minutter! Voilà! Perfekte fluffy ris HVER GANG!

Hopballe Mølle kylling, udbenet overlårtørrede chiliflageringefærhvidløg
2 min.
Kylling:

Skræl og riv ingefær. Pil og finthak hvidløg.

Skær kyllingen ud i små stykker, og kom dem i en skål. Krydr med salt, peber, og ca. 1/3 af hver af revet ingefær, hvidløg og chili. Vend med maizena, så kyllingestykkerne er helt dækket. Fritér stykkerne i rigeligt neutral olie ved 180-190 grader, til kødet er sprødt og gyldent. Dryp af på køkkenrulle, og drys med salt.

ingefærhvidløgtørrede chiliflagerhoisinsaucetamari/soya
10 min.
General Tso sovs:

Nu skal du bruge den sidste del af hvidløg og ingefær fra før.

Skær forårsløg i tynde skiver (skær også de grønne toppe, som gemmes til pynt).

Sauter hvidløg, ingefær og forårsløg af på en pande i en smule neutral olie, uden at det tager farve. Tilsæt al soyaen, 2 spsk. lys eddike pr. person, hoisin og 1 spsk. sukker pr. person (Gerne palmesukker, brun farin eller muscovadosukker).

Jævn sovsen med lidt maizena rørt med koldt vand. Sovsen skal være godt tyk. 

sesamfrø
20 min.
Ristet sesam

Rist sesam på en tør pande, til de er gyldne og begynder at poppe. Knus dem let i en morter med lidt salt.

forårsløgsesamfrøtørrede chiliflager
30 min.
Anretning

Kom de sprøde kyllingestykker på panden med sovs, og vend det hele rundt, så alle stykkerne er sovset godt ind. Anret som vist drysset med de ristede sesam og løgtoppene. Drys med de sidste chiliflager efter behov. Server ris til. 

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?