0
One pan kulmule med bagte broccoli og mandler, dertil quinoasalat med hjertesalat & æbler

One pan kulmule med bagte broccoli og mandler, dertil quinoasalat med hjertesalat & æbler

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

One pan kulmule med bagte broccoli og mandler:

Start med at tænde ovnen på 200 grader.

Del broccoli i forholdsvis små og ensartede buketter og vend dem sammen med mandlerne i lidt god olivenolie og salt og peber. Del fisken i portionsstykker og krydr med salt og peber. Kom fisk, broccoli og mandler på en bageplade og bag det hele i en forvarm ovn ved 200 grader i 10-12 minutter.

Kogt quinoa:

Skyl quinoaen grundigt i en sigte med koldt vand. Kom den skyllede quinoa i en gryde, og tilsæt vand, så det dækker. Kog i 10 min., sluk og lad quinoaen trække i yderligere 10 min. Krydr med salt og lad quinoaen køle lidt af i en sigte, så evt. overskydende væde kan dryppe fra.

Quinoasalat med hjertesalat og æbler:

Skær salaten i tynde strimler og skyl den grundigt i 2 hold koldt vand - og tør i en salatslynge. Skær æbler i tern og pil og fint hak rødløg - vend begge dele med den let afkølede quinoa sammen med salat. Smag til med revet pecorino, salt, peber, lidt sukker samt citronsaft og lidt af den gule skal. Kom det hele i en skål eller et fad, dryp generøst med din bedste olivenolie, og kværn sort peber over. Vend rundt.

Bonusinfo

Kend din fisk: Kulmule

GASTRONOMISK

Kulmulens kød er hvidt og meget saftigt og er, sammenlignet med torskens kød, nemmere at holde saftigt ved tilberedning. Det ferske kød kan virke meget løst, men det samler sig ved tilberedning.

Kulmulen er især en delikatesse i Sydeuropa, men er også de senere år blevet mere værdsat i Danmark. Det er dog fortsat Sydeuropa, der aftager hovedparten af de kulmuler, der landes i Danmark. I Sydeuropa har man desuden tradition for også at spise kulmulens rogn.

Som andre torskefisk kan kulmulen tilberedes på flere forskellige måder. Den er særligt saftig og smagfuld som stegt, grillet eller bagt.

SUNDHED

Kulmulen er en meget mager fisk med kun 0,4 g fedt/100g. Den har et proteinindhold på ca. 16,5g/100g. Til gengæld er den særligt rig på selen, kalium og kalcium.

Læs mere om kulmule her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.

Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.

Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.

Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?