Bagt torsk: Skær torsken ud i passende stykker a ca. 150 g. Riv halvdelen af Havgus (eller Comté) ud over og bag dem i ovnen ved 160 grader, i ca. 10-15 min, indtil det er godt gratineret.
Perlebygsrisotto: Kog perlebyg i let saltet vand, (ca. 2 cm. vand over perlebygen). Kom et kaffefilter fyldt med laurbærblade, peberkorn og 1 fed hvidløg ned i gryden - husk at binde kaffefilteret sammen så indholdet ikke kommer ud i perlebygen. Det hele koges i 20 min. og tages derefter fra varmen og trækker i 5 min. Sigt det overskydende væde fra og lad perlebyggen dampe af. Imens koges fløden op sammen med 1 revet fed hvidløg, hønsefond, hakket timian samt lidt revet citronskal. Vend nu de kogte bygkorn i fløden og monter med revet Havgus eller Comté og smag til med salt og peber.
Stegt choritzo: Skær choritzoen i små tern, og steg gyldne på en halvvarm pande i lidt olie.
Bagte oliven og cherry tomater: Halver cherry tomaterne (køb dem på stilk). Drys dem med flormelis, salt, peber, hvidvinsedikke og lidt frisk timian. Kom oliven ved og bag det i hele ovnen ved 160 grader i ca. 20 min. Lad det trække i 5 min.
Anretning: Vend perlebygrisottoen sammen med det stegte choritzo, oliven og bagte cherrytomater.
Pynt med friske basilkumsblade og riv til sidst den sidste halvdel af osten over risottoen - evt. ved bordet.
Om Chorizo picante:
Spanske Louis Gil laver økologisk charcuterie fra allerøverste hylde og det gælder også hans chorizo. Den krydrede chorizo af spansk svinekød og spæk er tørret i hesteskoform og har en intens, rød farve, en aromatisk duft og en fyldig, stærk smag.
Denne super smagsfulde chorizo kommer fra familie virksomheden Luis Gil i Rioja i det nordlige Spanien. Familiens oldemor Marie startede fremstilling af charcuterie i 1920'erne, og hun solgte hendes produkter på det lokale marked. Sønnen Luis videreførte traditionerne og professionaliserede virksomheden. Den nye generation har investeret i omlægningen af egen svinefarm med økologiske svin, som danne grundlag for disse sublime Produkter.
Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
Kundekommentarer ()