
Start med at røre krydderblanding og kød sammen med et skud salt. Form små kødboller, og lad dem trække til senere.
Skyl grønkålen, og snit den fint med en kniv.
Varm en stor pande op ved mellem varme, tilsæt lidt olivenolie og steg kålen i ca. 5-6 min., til den er faldet sammen og blevet mør. Kom kålen op i en skål, og krydr med salt, friskkværnet peber, fintrevet citronskal og -saft.
Bemærk, at hvis du laver mad til 3-4 kuverter, kan du med fordel stege kålen over to omgange.
Tør panden fra før af, og tilsæt lidt ny olie. Steg kødbollerne på alle sider i ca. 6-8 min., til de er gennemstegte.
Find en anden pande, og varm den op til mellem varme. Tilsæt lidt olie og steg gnocchi i 3-4 min., til de har taget lidt farve. Et par minutter inden de er færdige, tilsætter du rosmarinstilkene til panden, og lader dem afgive smag til gnocchierne. Krydr med salt og peber.
Anret gnocchi i bunden af en tallerken med kødboller og kål ovenpå. Slut af med at komme en god klat creme fraiche på tallerkenen.
Velbekomme!
Middelhavs-krydderi indeholder:
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften