
Start med at tænde ovnen på 225 grader.
Skær courgette og peberfrugt i julienne (fine strimler). Brug gerne et mandolinjern. Sauter begge dele af i en tykbundet gryde i lidt neutral olie. Pil og hak hvidløg fint (gem lidt til kødbollerne), og sauter det med i et par minutter. Tilsæt flåede tomater og plukket og hakket basilikum. Kog det hele igennem et par minutter, og smag til med salt, peber og en smule sukker.
Kog pastaen i rigeligt, saltet vand med lidt olivenolie efter anvisning på pakken. Dræn vandet fra, og lad pastaen dampe lidt af.
Rør kødet med salt, krydderimix samt det sidste hvidløg. Rør gerne kødet med et eller 2 æg og lidt rasp, hvis du har, det er ikke strengt nødvendigt. Lad farsen hvile i et par minutter. Rul små kugler på størrelse med en lille bordtennisbold, og steg dem derefter på en pande i neutral olie og smør, til de er gyldne og sprøde. Tag kødbollerne af panden, og sæt dem til side. Gem panden til senere.
Kom den kogte afdryppede pasta i et smurt ildfast fad, og fordel kødbollerne omkring. Hæld saucen over kødboller og pasta, og vend rundt. Riv osten over. Drys med rasp, og kom et par klatter smør over. Kom fadet i en forvarmet ovn ved 225 grader i 10-15 min.
Som vist på billedet.
Velbekomme!
Italienske kødbollekrydderi indeholder:
30% fennikelfrø, 10% sort peber, 10% korianderfrø, 10 % oregano, 10% løgpulver, 10% hvidløgspulver, 10% paprikaflager, 8% bouillon, 2% chili
Foglie d'ulivo er frisk pasta formet som små olivenblade.
Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.
Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!
- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.
Alt sammen med et formål: Maximal Umami!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften