0
Gratinerede gnocchi og ising med courgetter, spinat og peberfrugt.

Gratinerede gnocchi og ising med courgetter, spinat og peberfrugt.

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Start med at forvarme ovnen til 220 grader med et stort ildfast fad i, der kan rumme hele retten senere.

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

grøn courgetterød peberfrugtspinattimianhvidløgisingfilet uden skind
1 min.
Klargøring

Sæt en gryde med saltet vand over til at koge gnocchier i.

Courgetterne skæres i rustikke, mundrette bidder og hvidløgene hakkes mellemfint. Snit peberfrugterne i fine strimler. Spinaten skylles grundigt og slynges tør. Riv bladene forsigtigt af stilkene på timianen.

Fisken krydres med salt og peber, og foldes sammen til små pakker.

grøn courgettespinatrød peberfrugthvidløgtimianfriske gnocchi
10 min.
Grøntsager

Gnocchier sættes over at koge, mens grøntsagerne steger.  De skal bare koge et minuts tid, og er færdige, når de flyder ovenpå vandet.

Sæt en stor pande med olie over ved høj varme og steg hvidløg og peberfrugter et par minutter. Tilsæt courgetter, og lad dem stege til de begynder at brune i kanterne. Tilsæt så timian og lad det stege et minuts tid inden der til sidst tilsættes spinat, som steger indtil spinaten begynder at falde sammen.

Når gnocchierne er færdige, drænes de, og vendes meget forsigtigt ned til grøntsagerne i panden.

20 min.
Bagning

Grøntsagerne hældes over i det ildfaste fad, og fisken fordeles henover. Krydr med salt og peber, og fordel mornaysaucen over.

Fadet gratineres i 7-10 min., til fisken lige er gennemvarm, og mornaysaucen bliver gylden.

30 min.
Servering

Fadet sættes på bordet, og alle tager selv.

 

 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.