0
Gratineret laks og gedeostecroutons med basilikum dertil ristede markchampignons & soltørret tomat tapenade

Gratineret laks og gedeostecroutons med basilikum dertil ristede markchampignons & soltørret tomat tapenade

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
perlespelt
1 min.
Perlespelt:

Kog perlespelt i rigeligt letsaltet vand i 12-15 min. Dræn vandet fra i en sigte, og lad spelten dryppe af og afkøle let.

perlespeltbrun mark-champignonsoltørret tomat tapenadebasilikum
2 min.
Champignons, spelt og tomater:

Rens og skær champignons i tynde skiver. Pluk og hak basilikum. Rist champignons af på en pande, og krydr med salt og peber. Kom de kogte speltkerner på, og rist dem med i 2-3 min. Kom soltørret tomat tapanade på panden, og vend rundt sammen med lidt af den hakkede basilikum. Smag til med salt og peber.

ASC laks med skindFrisk gedeosterulle,  Vita Mundo fra TebstrupPrimitivo surdejs bolle med fuldkornbasilikum
15 min.
Gratineret laks og gedeostecroutons

Skær laksen fra skindet, og del den i 3-4 mindre stykker pr. person du laver mad til. Skær bollerne i 3-4 skiver. Rist dem på skærefladerne på en pande i lidt olivenolie, til de er gyldne. Kom brødet på bageplader med bagepapir. Kom et stykke laks på hver brødcrouton, og krydr med salt og peber. Top hvert stykke med en skive gedeost, dryp med god olivenolie, og krydr med salt, peber og lidt hakket basilikum. Kom i en 225 grader forvarmet ovn i 12-15 min., til osten er gratineret og laksen er tilberedt.

30 min.
Anretning:

Som vist på billedet.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

Vita Mundo er en frisk gedeost helt ned på det naturelle plan, så man selv kan trylle med “grundstoffet”. Osten er frisk og let syrlig og er velegnet i både søde og salte retter.

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.

Bonusinfo

Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.