Fisk: fold eller rul fileterne sammen og kom den i et smurt ildfast fad – krydr med salt og peber – fordel kryddersmørret over fisken og bag dem i en 225 grader varm ovn i 8-10 minutter – server straks.
Kryddersmør: Rør 75 g blødt smør med rasp, revet parmesan, skallen af ½ citron samt et fed finthakket hvidløg samt finthakket persille – smag til med lidt salt og peber.
Knuste kartofler: Skrab kartoflerne og kog dem møre i rigeligt vand tilsat salt, kog ærterne med de sidste 2 minutter - damp det af og tilsæt 75 g smør og rør det sammen så kartoflerne knuses let uden at blive en fin mos. Smag nu til med hakket mynte samt salt og peber.
Anretning: Som vist på billedet – du kan evt. servere lækre nystegte falafel og en skål med neutral yoghurt at dyppe i dertil.
Falafel:
250 gram tørrede kikærter
1 bundt bredbladet persille
1 bundt koriander
75 g tahin
5 fed hvidløg
1 løg
2 tsk hel koriander
2 tsk hel spidskommen
½ tsk tørret chili pulver
3 tsk salt
1 tsk bagepulver
1 dl hvedemel
1 liter neutral olie til stegning
Læg kikærterne i blød om aftenen før i en stor skål med rigeligt vand – de suger meget og bliver ca. dobbelt så store. Lad skålen stå i køleskabet natten over.
Falafel ”dej”
Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem. Kom dem i en foodprocessor og hak dem så fint du kan. Kom de hakkede kikærter over i en skål. Rist koriander og spidskommen på en tør pande så de æteriske olier frigives – knus dem fint i en morter og tilsæt til de hakkede kikærter. Kom tørret chili, tahin, plukket vasket persille og koriander i foodprocessoren sammen med løg og hvidløg og hak hurtigt uden det bliver mos – tilsæt nu de hakkede kikærter lidt efter lidt og kør det sammen. Bland mel og bagepulver sammen så bagepulveret kan bliver jævnt fordelt i kikærterne og kør nu denne blanding ned i kikærterne.
Sådan steger du falafel:
Varm olien op til ca. 180 grader. Form falafeldejen til små kugler på størrelse med en lille bordtennisbold - på samme måde som du former frikadeller, altså med en fugtig ske og din håndflade. Steg dem i din lille ”friture” til de er flotte og gyldne. Det tager typisk 3-4 minutter, afhængigt af oliens temperatur. Lad de stegte falafel dryppe af på lidt fedtsugende papir.
Tip:
Det er vigtigt for succes at kikærterne er blødt ordentligt ud, før du tilbereder dem. MINDST 10-12 timer.
NB. Der findes masser af færdiglavede falafel eller færdigmix på markedet – og de kan naturligvis sagtens erstatte disse – dog er der (næsten) INGEN af dem der når nystegte og hjemmelavede til sokkeholderne.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kundekommentarer ()