0
Grillede gulerødder med ricotta, stegt skærisingfilet og bulgur

Grillede gulerødder med ricotta, stegt skærisingfilet og bulgur

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Husk

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang og find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

gulerødderovn
1 min.
Lav de grillede gulerødder

Start med at tænde ovnen på 220 grader varmluft og tænd for grillfunktionen. Du behøver ikke skrælle gulerødderne, men du skal lige fjerne toppen.

Halver gulerødderne på langs, vend dem med et par dråber olivenolie og bred dem ud på en bageplade. Bag i toppen af ovnen til de har taget farve i kanterne og er møre - ca. 20 min.

bulgurkasserolle
5 min.
Kog bulgur

Skyl bulguren under koldt vand i en sigte. Kom den i en gryde og tilsæt vand, så det godt og vel dækker. Tilsæt også lidt salt.

Kog i 8-10 min. under låg ved svag varme. Lad den kogte bulgur afdryppe og køle lidt af i en sigte.

radiservalnøddekernercitronpandedild
10 min.
Lav tilbehør

Skær radiserne i halve og krydr dem med lidt salt. Lad dem trække i en skål i mindst 10 min.

Rist nødderne på en tør pande, til de har taget lidt farve.

Pluk dilden ud i blade. Snit stilkene fint med en kniv.

Halver citronen, og steg den på skærefladen på samme pande, til den har taget masser af farve.

Vend radiserne sammen med valnødder, dildstilke og masser af saft fra den brændte citron

skærisingfilet uden skindpande
20 min.
Steg fisken

Rengør panden fra før og sæt den over høj varme igen. Tilsæt lidt olie. Fold fiskefileterne på langs, så de bliver dobbelt så tykke. Steg dem hårdt på panden - ca. 2-3 min på hver side. Krydr med lidt salt og friskkværnet sort peber.

frisk ricotta
30 min.
Anretning

Smør en god klat ricotta ud i bunden af en dyb tallerken, og krydr den med lidt olivenolie, salt og et godt skud friskkværnet, sort peber.

Anret bulgur og fisk ovenpå, og kom bagte gulerødder og salat på siden.

Drys med dildblade.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.