0
Grillede ostepølser, grønne bønner og salat

Grillede ostepølser, grønne bønner og salat

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Grill
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

små kartofler
1 min.
Kartofler

Skrab/skrub de nye kartofler, og kog dem i vand med godt med salt i ca. 15 min. Dræn vandet fra, og lad kartoflerne trække i 5 min. under låg. Skær dem i skiver, og kom dem i en stor skål. Drys straks med salt og peber, og vend rundt.

dijon sennepsaltede kaperspurløg
5 min.
Dressing

Rør en dressing godt sammen af sennep og lidt god eddike (fx rødvinseddike eller balsamico). Derefter piskes dobbelt mængde af din bedste olivenolie deri.

Udvand kapers i 2-3 min. i en sigte under rindende koldt vand. Hak kapers groft, og rør dem i dressingen sammen med plukket, skyllet og hakket purløg.

Smag dressingen til med salt, peber og lidt sukker.

radisersalatgrønne bønner
10 min.
Salat

Soignér radiserne, skær dem i tynde skiver på et mandolinjern (pas på fingrene), og kom dem i en skål med isvand i 10 min. sammen med plukket salat.

Dræn salat og radiser, slyng dem tørre i en salatslynge, og kom begge dele op i skålen til de kogte kartofler.

Nip de grønne bønner, og kog dem i 7-10 min. i rigeligt, godt saltet vand.

Kom de kogte bønner i en sigte, og køl dem af under den kolde hane. Lad dem dryppe af.

Kom bønnerne i skålen til kartofler, salat og radiser, og vend det hele med dressingen. Smag til med salt og peber.

25 min.
Pølser

Grill pølserne, til de er gyldne og sprøde.

35 min.
Anretning

Som vist på billedet.

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?