0
Grillede ostepølser med coleslaw og vitelotte kartofler

Grillede ostepølser med coleslaw og vitelotte kartofler

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Kartoffel coleslaw: Snit spidskålet og blegsellerien (gem nogle af de lysegrønne blade til pynt) samt rødløg så fint du kan, og riv gulerødder på den grove side af råkostjernet eller med et mandolinjern. Læg grøntsagerne i en stor frysepose, hvori der hældes appelsinsaft, lidt salt og sukker samt coleslaw krydderiet. Slå en knude på posen og slyng den godt rundt. Lad det trække 10 min. - gerne længere! Kog kartoflerne møre i letsaltet vand - og pil dem - bræk dem i rustikke stykker og vend dem med lidt salt, peber og god olivenolie. Dræn det marinerede kål fra posen, kasser væden, og vend det sammen med dressingen og hakkede selleriblade i en skål - smag på det og justér evt. med lidt mere salt og sukker.

Dressing: Rør yoghurt sammen med sennep og smag til med salt, peber og lidt sukker.

Ostepølser: Steg - eller grill pølserne til de er gyldne og sprøde. Et godt fif er at gøre det ved medium til lav varme og så give sig god tid - det må godt tage 12-15 min. at stege en perfekt pølse. For husk nu - En pølse skal serveres med følelse 

Anretning: Anret som vist med coleslaw og pølser samt de lune kartofler.

Coleslaw-krydderi indeholder: Spidskommen og sellerisalt.

Bonusinfo

Coleslaw krydderi indeholder: Sellerirod, 50%, spidskommen 25%, havsalt 25%

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?