Appelsinskallen rives fint og saften presses ud af appelsinen.
Kamstrimlerne duppes grundigt tørre på et viskestykke eller med køkkenrulle, og puttes derefter i en frysepose eller i en skål sammen med et par spsk. olie, halvdelen af appelsinskallen og -saften, 2 spsk. sukker eller honning, salt og peber samt evt. chilliflager/chillisauce. Masser kødet grundigt og lad det trække på køkkenbordet mens grøntsagerne tilberedes.
Auberginerne skæres i ca. 2 cm tykke skiver, og lægges i et enkelt lag på en bageplade beklædt med bagepapir. Dryp rigeligt oliven eller -rapsolie over, resten af appelsinsaften, salt, peber og en smule sukker. Skiverne bages i ovnen til de er helt møre, ca. 10-15 minutter. Vend dem når de bliver brune. Lad dem hvile, pakket ind i bagepapir eller folie.
Raita: Del agurken på langs, og brug en lille ske til at skrabe kernerne ud.Agurken skæres i så fine tern som man synes, og kommes ned i en skål. Tomaterne deles, kernerne presses ud (tomaterne går i stykker og det skal de), og skæres i tern.Løget skæres i fine skiver og alle grøntsagerne blandes i skålen, sammen med yoghurt og et par spsk. olivenolie, samt salt og peber. 1-2 finthakkede hvidløgsfed kan tilsættes, hvis man har.
I en stor pande ristes spidskommen til den dufter, hvorefter grisekødet/marinaden tilsættes. Steg kødet ved høj varme til væden er væk ca. 2-3 min. Tag panden fra varmen, læg låg på og lad trække nogle minutter. Brug heller for lidt spidskommen end for meget.
Pitabrødene deles i halve, fugtes med lidt vand på begge sider (brug evt. fingrene til at "sprøjte" med), lunes i den varme ovn et minuts tid, og lægges derefter pakket ind et viskestykke i en kurv - på den måde holder de sig fint bløde.
Anretning
Auberginer, raita og kød anrettes i flade skåle, og dryppes med olivenolie og det sidste appelsinskal. Giv evt. chillisauce til.
Kommentarer og forslag til opskriften