0
Grillet dorade med dild-hollandaise, nye danske kartofler, frisk og krydret sommersalat med blåbær, paraguayos, sriracha og quinoa samt hvidløgsbrød

Grillet dorade med dild-hollandaise, nye danske kartofler, frisk og krydret sommersalat med blåbær, paraguayos, sriracha og quinoa samt hvidløgsbrød

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Grill
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Kartofler

Kog kartoflerne møre i rigeligt, godt saltet vand. Lad dem køle let af, og pil dem. Skær de pillede kartofler i skiver. 

5 min.
Quinoa

Kog quinoa i rigeligt, godt saltet vand i 12-15 min. Dræn og køl ned i en sigte. 

Primitivo surdejs bolle med fuldkornhvidløg
10 min.
Hvidløgsbrød

Pil 1-2 hvidløgsfed, og knus dem. Rør dem med ca. 25 g smør pr. person, du laver mad til. Flæk bollerne, og smør dem med hvidløgssmørret. Saml igen de to halvdele til een bolle, og grill bollerne, til de er sprøde og varme.

Hollandaise saucedild
20 min.
Sauce hollandaise

Denne hollandaise kan spises kold direkte fra køleskabet, ved stuetemperatur eller let lunet. Bemærk, at det er en ægte sauce, som dermed ikke må varmes op til mere end omtrent 60-65 grader. Bliver den varmere, vil den skille, så vær forsigtig. Kom glasset, med løsnet låg på, i en gryde/kasserolle af passende størrelse med koldt vand, og tænd for varmen på ca. 1/2 blus. Når vandet netop koger, slukkes der for blusset. Lad derefter glasset med saucen blive i vandet i mindst 5 min., gerne længere. Skru låget fast igen, og ryst glasset et par gange undervejs. Rør lige før servering med masser af finthakket dild. (Gem stilkene til senere).

dorade eller havbars (havbras)citronhvidløgdild
25 min.
Dorade

Skyl fiskene, også indeni, og dup dem tørre. Skrab evt. skællene af, hvis du ønsker at spise skindet. Det kan godt betale sig, for skindet smager skønt.

Lav 3-4 dybe ridser næsten ned til benet på hver side af fisken.

Pensl fiskene med olivenolie, og drys dem med groft salt - også indeni. Kom 1-2 hele let knuste hvidløgsfed, dildstilke og en lille skive citron ind i hver fisk. 

Grill dem over direkte medium-høj varme, til de er gyldne, sprøde og gennemstegte på begge sider. Krydr godt med salt og peber. Det tager oftest omkring 6-7 minutter på hver side. NB. kan også steges på pande eller i ovn - men grill er bare det bedste! 

Sriracha sauceristet sesamoliesesamfrøcitronsalathovedparaguayosbredbladet persille
30 min.
Salat

Del salat i mundrette stykker, og skyl og slyng den i en salatslynge. Del paraguayos i halve, og fjern stenen. Skær frugtkødet i små tern. Skyl blåbær. Rist sesam på en pande, til de popper, og knus dem derefter let i en morter med lidt salt. Vend kogte kartoffelskiver, kogt quinoa, salat, ristede sesamfrø, sesamolie, mayonnaise, Sriracha (efter smag - det er stærkt), skyllet og hakket persille, paraguayos og blåbær sammen. Smag til med salt, lidt sukker, peber og citronsaft.

40 min.
Anretning:

Som vist på billedet. Pynt gerne med alle de krydderurter, du måtte have. Er der citron til overs, er det lækkert at kommer lidt saft over fiskestykkerne, når man spiser dem. 

Bonusinfo

Hollandaise sauce - med rigtig smør og æg

Vores huskok Jacob fortæller: Da jeg serverede denne færdiglavede hollandaise til en kokkekollega forleden, var hans umiddelbare udbrud: "SATANS OGSÅ"! Nu har vi kokke ikke længere dét es i ærmet, lige at kunne piske en hurtig "hollænder" for at imponere gæsterne. For nu kan du selv varme den op og servere den ægte vare baseret på gode økologiske æg og godt smør. Saucen er skabt som den SUBLIME emulsion mellem økologiske æggeblommer og det gode danske øko-smør, balanceret af en god og stringent syre fra vineddike, der strammer op. Den perfekte ledsager til fisk eller asparges.

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?