0

Grillet hel bundgarnsmakrel med et asiatisk twist

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Salat: Skræl mangoerne, skær frugtkødet fra stenene og snit det i tynde strimler. Halver tomaterne, striml icebergsalaten meget fint og snit ærterne i skrå stykker. Vend mango, tomater, salat, ærter, grofthakket koriander og cashewnødder sammen i en skål. Dressing: Pisk ½ finthakket chili, 1 spsk. olie, ½ tsk. fish sauce, farin, saften fra ½ limefrugt og ½ tsk. fintrevet ingefær sammen og smag til – evt. med mere farin. Dryp dressingen over salaten lige før servering.

Fisk: Skyl fiskene grundigt og dup dem helt tørre. Pensl dem med et tyndt lag olivenolie og krydr med salt og peber (også indvendigt). Varm en grillpande godt op (eller lav dem på en grill) og grill fiskene i et par min. på hver side til de har taget farve. Læg dem i et ovnfast fad og sæt fadet i en 175 grader varm ovn i ca. 12-15 min. (afhængig af størrelsen på makrellerne - hvis det er små makreller, skal de ikke have så lang tid). Du kan løsne skindet ved rygraden og se, om kødet er færdigtilberedt. Du kan også grille dem færdige på en grill ved indirekte varme. I så fald skal de være på grillen i 12-15 min. i alt (vend dem efter den halve tid) - igen afhængig af størrelsen på makrellerne - og også her kan du løsne skindet ved rygraden og se, om kødet er færdigtilberedt. Marinade: Hak hvidløg og 1 renset chili meget fint og rør det sammen med 2 spsk. olie, 1 tsk. fintrevet ingefær, honning, sesamolie, 1 tsk. fish sauce, skal og saft fra 1 limefrugt og smag til med salt og peber. Dryp marinaden over fiskene og lad dem hvile i 3-5 min. før servering.

Server sammen med masser af godt brød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.