0

Grillet knurhane i folie med fennikel, citron og krydderurter og spinat/svampefyldte squashpakker

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Squashpakker: Snit de rensede forårsløg i tynde skrå skiver og hak hvidløget fint. Rens bøgehattene og del dem nede ved roden (stokken bruges også). Skyl spinaten og slyng den tør. Varm lidt olie op på en pande og rist først svampene let gyldne. Tag dem af og kom dem i en skål. Rist derefter forårsløg,hvidløg og spinat på panden til væden er helt fordampet. Kom grøntsagerne over til svampene, krydr med salt og peber og lad dem køle lidt af. Skær imens squashen i 2 mm tynde skiver på langs og læg dem op 2 og 2 som et kryds. Rør flødeosten i grøntsagerne og fordel blandingen lige midt på krydsene. Fold enderne på squashen indover fyldet, så de fæstner det hele sammen og brun pakkerne i lidt olie på panden. Læg pakkerne i et ovnfast fad og bag dem færdige i en 175 grader varm ovn i ca. 8 min. Drys med lidt salt og server straks.

Fisk: Snit fenniklen i papirstynde skiver og vend dem sammen med hakket dild og persille, 1 spsk. olie, salt og peber. Dup fiskene tørre indvendigt og udvendigt og krydr dem let med salt og peber. Lav et stort stykke folie til hver fisk, smør overfladen med lidt olie og læg en række af tynde citronskiver midt på. Fyld fiskene med fennikelblandingen og læg fiskene oven på citronerne. Pensl fiskene med det smeltede smør, luk pakkerne til og læg fiskene på en grill i ca. 15 min. til de lige er møre. Server dem direkte i pakkerne.

Fiskepakkerne kan også laves i ovnen under ovngrillen samtidig med squashpakkerne. Skru da ovnen op på 200 grader/grill og sæt fisken ind øverst i ovnen og squashpakkerne nederst. Tilberedningstider er omtrent de samme.

Server sammen med små bagte kartofler, en urtehollandaise og en sprød grøn salat.

Bonusinfo

Klaret smør: Klar smørret ved at varme det langsomt op, uden at det koger i en lille kasserolle. Når det er smeltet, trækkes det til side og får lov at stå lunt 5-10 minutter så valle og urenheder kan bundfælde sig. Hæld nu den klarede smør (der ligger i toppen) over i en ny skål og kasser vallen (det hvide bundfald).

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?