0
Grillet kotelet med abrikoser, spidskål, citron/timianolie og kartofler

Grillet kotelet med abrikoser, spidskål, citron/timianolie og kartofler

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Fremgang:

Start med at læse hele opskriften grundigt igennem først

1. Start med at soignere og skylle alle grøntsagerne.

2. Skrab/skrub de nye kartofler, og kog dem i vand med salt i 12-15 min. Dræn vandet fra, og tilsæt med det samme en generøs klat smør til gryden. Læg låg på igen, og ryst lidt rundt. Lad kartoflerne trække i 5 min. under låg.

3. Krydr koteletterne med salt og sort peber.

4. Nu skal der laves syltet citron: Skyl citronen, og skræl skallen af med en tyndskræller (KUN det gule).

5. Skær skallen i så fine strimler som muligt.

6. Læg citronskallen i en lille skål, tilsæt ½ tsk. fint salt og saften fra citronen. Lad det trække i 10-15 min.

7. Hæld samme mængde af din bedste olivenolie over den syltede citron, og tilsæt masser af plukket og finthakket timian sammen med knust sort peber og finthakket hvidløg efter smag.

8. Grill koteletterne på direkte høj varme i 2-3 min. på hver side sammen med et par hele hvidløgsfed.

9. Tag dem af grillen, og lad kød og hvidløg trække tildækket i 5 min.

10. Flæk spidskålet i 2 eller 4 dele, og fjern evt. de yderste blade.

11. Grill kålet i 2-3 min. direkte på skærefladen. Krydr med salt og peber undervejs. Vend og grill på den anden side i 1-2 minutter. Kom gerne en lille klat koldt smør på den grillede skæreflade, og lad det smelte ned mellem bladene.

12. Halver abrikoserne, fjern stenene, og grill dem på skærefladen ved direkte HÅRD varme i 1-2 min.

NB. Har du ikke mulighed for at grille, kan du sagtens bruge en grillpande eller alternativt blot en almindelig pande.

Anretning: Som vist på billedet. Hæld generøse mængder af citron/timianolie over alle elementer på tallerkenen. Server kartoflerne i en skål som tilbehør drysset med masser af hakket persille og lidt god salt.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?