0
Grillet kuller med grillet ratatouilles, basilikum og papilottekartofler

Grillet kuller med grillet ratatouilles, basilikum og papilottekartofler

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Grill

Fremgangsmåde

Fremgang:

  1. Pil og hak hvidløg fint.
  2. Skrab/skrub de nye kartofler, skær dem i tynde skiver (2-3 mm), og kom dem i en stor skål.
  3. Vend kartoflerne med generøse mængder af din bedste olivenolie, salt, halvdelen af krydderiblandingen og halvdelen af de hakkede hvidløg.
  4. Pak kartoflerne i små portionspakker i stanniol, gerne 2 lag, og sørg for, at de lukker tæt.
  5. Pluk og skyl basilikumblade.
  6. Basilikum og det sidste hvidløg arbejdes igennem i en morter eller i en minihakker/foodprocessor sammen med 2-3 spsk. af din bedste olivenolie pr. person.
  7. Skyl og skær aubergine og courgette i ca. 5 mm tynde skiver. Kom dem i en stor skål, og drys alle sider med lidt fint salt. Lad dem salte i 10 minutter, gerne længere.
  8. Kom de saltede grøntsager i et dørslag, og lad væden dryppe fra.
  9. Kom kartoffelpakkerne på grillen, og bag dem i ca. 20 min., til kartoflerne er møre.
  10. Vend aubergine- og courgetteskiverne med god olivenolie og det sidste krydderi.
  11. Grill grøntsagerne på begge sider, til de er møre og gerne med flot og tydeligt grillmønster.
  12. Skær tomaterne i små tern.
  13. Vend de grillede grøntsager med de skårne tomater og basilikumolien, og anret i en skål.
  14. Krydr fisken med salt og peber, og gnid den i lidt olie. Grill den ved moderat til høj direkte varme i 3-4 min. (afhængig af tykkelse). Vend fisken, når skindet er sprødt og gyldent, og grill derefter i meget kort tid (ca. 1 minut) på den anden side. Hvis du ønsker fisken helt gennemstegt, skal du stege den i 3 minutter på begge sider. Server straks.
Anretning

Som vist på billedet.

*Ratatouillekrydderi indeholder: 50 % basilikum, 25% timian, 15% rosmarin og 10% sort peber.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Ratatouillekrydderi indeholder:

25 % basilikum, 25% timian, 25% havsalt, 15% rosmarin og 10% sort peber

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.