
Fisk: Rids fileterne med 3-4 snit på skindsiden (dette bevirker at de ikke krøller så meget når de steges eller grilles). Krydr med salt og peber på kødsiden. Grill eller steg dem gyldne på skindsiden. Ved stegning på pande steges de i lidt olie på en varm pande, steg dem i 2-3 min. - kun på skindsiden. Vend fisken og tæl til 10 - VOILÀ - nu er den klar! Griller du så sørg for at pensle skindet med lidt olivenolie. Grill på meget varm grill med rene riste eller grill i en dobbeltsidet "fiskevender".
Spaghetti: Køb pasta af god kvalitet - den bedste du kan finde. Køb tørret - IKKE frisk. Denne ret er SÅ simpel at den kræver de bedste råvarer. Kog spaghettien efter anvisningen på posen/pakken - husk dog at den gerne må være lidt al dente (have bid).
Grøntsager: Skær courgetter, tomater og peberfrugter i rustikke stykker. Skræl og skær også løgene i lidt mindre stykker. Pil og skær hvidløget i tynde skiver og sauter dem i olivenolie på en stor pande. Når hvidløget begynder at blive gyldent tilsættes grøntsagerne. Steg dem på alle sider så de tager farve og bliver gyldne. Når grøntsagerne er ved at mørne tilsættes hakket basilikum og der smages til med salt og peber. Vend kogt drænet spaghetti i sammen med sorte oliven og tilfør resten af olivenolien. Riv halvdelen af parmesanosten i og vend det hele rundt.
Server sammen med godt brød og gerne en grøn salat eller en krydderurtesalat.
Kend din fisk: Kuller
GASTRONOMISK
Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.
Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.
SUNDHED
Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.
Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK
Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i den Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.
Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.
Spaghetti:
Klassikeren og pastavariant nr. 1 som den mest elskede og brugte af alle pastavarianter.
(* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kommentarer og forslag til opskriften