0
Grillet laks & ising med sommer salat af gulerod og ærter samt grillede majs

Grillet laks & ising med sommer salat af gulerod og ærter samt grillede majs

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Ising: Fold fileterne en gang på midten og krydr med salt og peber. Pensl en alubakke til grill med et tyndt lag olie og læg fileterne ovenpå, krydr med lidt salt og top med lidt smør skåret i tynde skiver. Drys gerne med dine favorit krydderurter (dild eller estragon er skønt) Sæt bakken på grillen ved indirekte varme, læg låg på og grill dem i 6-8 min. til fisken netop begynder at blive mælkehvid i kødet - Voilà nu er fisken færdig.

Laks: Krydr fisken med salt og peber og gnid den i lidt olie. Grill på den ved moderat til høj direkte varme i ca. 3-4 min. (afhængig af tykkelse). Vend fisken når skindet sprødt og gyldent og grill derefter i meget kort tid (ca. 1 minut) på den anden side. Server straks.

Server fisken med en salat af sprød romaine vendt med nybælgede ærter og tynde skiver nye gulerødder vendt i en ’mormordressing’.

Majskolber: Vask og kog de hele u-rensede majskolber med blade og fimrehår i 6-8 minutter i rigeligt med godt saltet vand. Lad dem dryppe godt af bagefter. Grill nu de hele majskolber til bladene brænder let og bliver helt sorte - lige før servering pilles bladene af og der dyppes i kold smør og drysses med god flagesalt.

Mormordressing:

2,5 dl piskefløde

1 citron

1 spsk. sukker

Salt og friskkværnet peber

Rør fløde og citronsaft sammen, smag til med sukker, salt og peber. Lad dressingen trække på køl i en halv time. Vend dressing og salat sammen lige før servering.

Fif: Pas nu på ikke at give laksen for meget - den smager SÅ meget bedre, hvis den er lidt undertilberedt i forhold til, hvis den får for længe - vær ikke bange for at servere den med et saftigt indre.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.