0
Grillet rødtunge en Papilotte
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fisken:. Del fisken i 4 portioner og for hver portion bredes et stort stykke staniol ud på køkkenbordet. Kom lidt olivenolie samt salt og peber i bunden - kom fisken på og krydr med salt og peber samt letknuste fennikelfrø og læg 2 fed hvidløg samt 2 nye løg, der er delt i 2-4 stykker i hver pakke. Salvie lægges på sammen med lidt frisk timian samt reven skal af en økologisk citron. Stænk med lidt hvidvin og god olivenolie og luk pakkerne grundigt så dampen ikke kan slippe ud.

Grill på direkte varme i 5-8 minutter. En tommelfingerregel er at når pakken begynder at svulme op pga af damp indeni er den færdig - dette kræver dog at pakken er lukket godt.

Spis evt. en god risotto med lidt friske krydderurter dertil eller en dejlig salat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.