
Topping: Rør smørret blødt, tilsæt rasp, finthakket estragon, 1 tsk. fintrevet citronskal, 1 spsk. citronsaft, lidt salt og peber og rør det godt sammen. Rul det til en lille pølse i et stykke bagepapir og læg det på køl til det er fast igen.
Asparges: Skræl aspargeserne med en tyndskræller fra lige under hovedet og hele vejen ned til roden – sørg for at komme helt igennem den træede skal – og fjern enderne ved at brække dem af. Flæk aspargeserne på langs, hvis de er meget tykke (>2 cm) og giv dem et 2 min. opkog i letsaltet vand. Køl dem hurtigt af under koldt vand og dryp af.
Gulerødder: Skær toppen af gulerødderne, men bevar ca. 3 cm af det grønne. Skrub rødderne godt og kog dem 5-7 min. i letsaltet vand til de er lige knapt møre. Lad dem dampe tørre og vikl hver gulerod ind i en skive parmaskinke. Pensl dem med et tyndt lag olie og læg dem på grillen ved indirekte varme i ca. 10 min. til gulerødderne er møre, og skinken er gylden og let sprød.
Fisk: Fold fileterne en gang på midten og krydr med salt og peber. Pensl en alubakke til grill med et tyndt lag olie og bred aspargeserne ud i ét lag i bunden. Læg fileterne oven på og top med kryddersmørret skåret i tynde skiver. Sæt bakken på grillen ved indirekte varme, læg låg på og grill i 10-12 min. til fisken lige er mør.
Server sammen med små nye kartofler og en sprød grøn salat.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften