0
Grillet & røget filet af kuller med rucola, peberrod, perlerug og asparges

Grillet & røget filet af kuller med rucola, peberrod, perlerug og asparges

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Rug

Fremgangsmåde

Fisk: Krydr fileterne med salt, sukker og knust sort peber og lad dem gerne trække mindst en times tid - gerne natten over. Pensl dem med lidt olivenolie og grill dem på direkte varme. Nu skal du lægge lidt røgflis eller smuld af f.eks æble eller kirsebærtræ på kullene. Drys derefter et generøst drys af dine yndlingskrydderurter over og dæk med et låg - så du opnår en let røget effekt. Grill på meget varm grill med rene riste eller i en dobbeltsidet ’fiskevender’

Lun salat: Skræl de hvide asparges og evt. det nederste af de grønne og skær dem ud i mindre stykker. Kog først de hvide i 4-5 minutter og tilsæt så de grønne i 1 minut. Riv peberrod og skær forårsløg i skiver og vend det hele sammen med en dressing rørt af de 2 slags sennep, honning, eddike og olie (gem lidt til anretningen). Kog perlerug efter anvisning på pakken og vend det hele sammen med kogte smilende æg (6-7 min) der er skåret i kvarte. Husk at smage til med salt og peber.

Croutons: Skær rugbrød ud i stykker af ca. 4x4 mm. Rist på en pande i god olivenolie og drys med salt - lad de sprøde croutons dræne for olie på et stykke køkkenrulle.

Anretning: Anret med masser af friske krydderurter på toppen samt den skyllede tørrede rucola - samt de sprøde croutons. Hæld lidt af dressingen over lige inden du serverer.

Bonusinfo

En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?