Nye kartofler: Skrab/skrub de nye kartofler og kog dem i vand med salt i 12-15 min. Dræn vandet fra og tilsæt med det samme en generøs klat smør til gryden. Læg låg på igen og ryst lidt rundt. Lad kartoflerne trække i 5 min. under låg, drys med masser af hakket persille og lidt godt salt oven på.
Kød: Krydr koteletterne med salt og sort peber. Grill dem ved direkte varme i 2-3 min. på hver side sammen med hele hvidløgsfed. Tag dem af grillen og lad kød og hvidløg trække tildækket i 5 min.
Spidskål og abrikoser: Flæk spidskålen og fjern evt. de yderste blade. Grill dem i 2-3 min. direkte på skærefladen - krydr med salt og peber undervejs. Halver abrikoserne, fjern stenene og grill dem på skærefladen ved direkte HÅRD varme i 1-2 min.
Citron/timian olie: Start med at lave syltet citron: Skyl citronen og skræl skallen af med en tyndskræller (KUN det gule). Skær skallen i så fine strimler som muligt (brug evt. et juliennejern). Læg dem i en lille skål, tilsæt ½ tsk. fint salt og saften fra citronen. Lad det hele trække i 10-15 min. Hæld samme mængde af din bedste olivenolie over den syltede citron og tilsæt masser af plukket og finthakket timian sammen med knust sort peber.
Anretning: Som vist på billedet. Hæld generøse mængder af citron/timianolie over alle elementer på tallerknen. Server kartoflerne i en skål som tilbehør.
Kommentarer og forslag til opskriften