0
Grillet steak med lyn-kimchi og grillede nye løg og sesam

Grillet steak med lyn-kimchi og grillede nye løg og sesam

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Grill
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Kimchi som i udgangspunktet er mælkesyre-fermenteret napakål (kinakål), er i Korea en ufravigelig og fuldstændigt uundværlig del af basiskosten. Koreanerne spiser den til alle måltider, som en form for relish der bruges som ingrediens i et utal af koreanske retter, og dermed konsumeres i enorme mængder. Der findes et hav af varianter. Denne Kimchi er dog ikke fermenteret - men du får lidt af fornemmelsen.

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
1 min.
Lyn-Kimchi:

Fjern de yderste blade på napakålen (Kinakål), og kasser dem. Del kålen i mundrette bidder.

Skræl og skær gulerødderne i fin julienne, evt. på et mandolinjern.

Kom kål og gulerødder i en skål, og vend dem rundt med 1-2 tsk. fint salt. Sørg for at få saltet masseret godt ind.

Lad kål og gulerødder salte i minimum 5 min., gerne længere.

Pil zittauerløg og hvidløg, og riv begge dele på den fine side af et rivejern, eller blend det sammen til en lind ”grød”.

Hæld den salte saft, der er trukket ud af kål og gulerødder, fra.

Vend kål og gulerødder med kimchi krydderiblandingen (pas på, den er HOT!), fish saucen samt ”grøden” af løg og hvidløg.

Lad kimchien trække, indtil den skal spises.

5 min.
Sesam:

Rist sesam gyldne på en pande.

Knus dem let i en morter med lidt salt.

10 min.
Grillede nye løg:

Soigner de nye løg med top, og skyl dem grundigt i koldt vand.

Vend løgene i god olivenolie, og krydr dem med salt og peber.

Grill løgene i 2-3 min. sammen med kødet.

20 min.
Grillet steak:

Dup kødet tørt med køkkenrulle.

Krydr med salt og peber.

Grill bøffen til din ønskede stegegrad - jeg anbefaler medium-rare.

Lad kødet trække 2-3 min. tildækket.

30 min.
Anretning:

Som vist på billedet, drysset med det knuste sesam.

Bonusinfo

Kimchi krydderiblanding indeholder:

  • Paprikaflager
  • Hvidløgspulver
  • gochugaru, koreansk chili

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?