0

Grillet sværdfisk med sauce a la syditalien

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Sauce: Hak skalotteløg og hvidløg fint og sauter det hele i olivenolie i en gryde uden det tager farve. Skær tomaterne i kvarte, halver de sorte oliven og fjern stenene. Kom begge dele i gryden sammen med rosiner, pinjekerner og kapers. Sauter i yderligere et par min. til væden er fordampet. Tilsæt fond og sherry, krydr med salt og peber og lad saucen simre i ca. 10 min. Jævn saucen med maizena og smag til - den skal være let sødlig.

Fisk: Tænd ovnen på 200 grader. Varm en grillpande godt op og grill fisken i 1-2 min. på hver side. Læg fisken i et ovnfast fad, pres limesaft henover og krydr med salt og peber. Sæt fadet i ovnen i 5-6 min. – fisken skal stadig føles godt blød, når du trykker på den. Lad den hvile i et par min. og skær fisken i tynde skiver.

Anretning: Læg skiver af sværdfisk pænt på hver tallerken og fordel 3-4 spsk. sauce over – husk godt med fyld. Server straks sammen med kartoffelmos rørt med olivenolie og friskrevet parmesanost.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Bonusinfo

Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.