
Koriandersmør: Blødgør smørret med en gaffel og rør det med friskhakket koriander, stødt chili, salt og peber. Form smørret til en kort tyk rulle og læg den på køl indtil brug.
Salsa: Skær tomaterne i tern og kom dem i en skål med majsene. Tilsæt finthakket skalotteløg og hvidløg, purløg, olie, citronsaft, salt og peber og smag salsaen til.
Fisk: Varm en grillpande godt op og smør imens tunbøfferne med en smule olie på begge sider og krydr med salt og peber. Læg bøfferne på panden og grill dem 1-2 min. på hver side – de må ikke få for meget, da de let bliver tørre.
Skyl den spæde salat og lad den dryppe godt af. Fordel salaten på midten af hver tallerken og anret en bøf ovenpå. Læg 1-2 skiver koriandersmør på hver bøf og lad det smelte udover. Anret salsaen rundt om og server straks med fx små kogte kartofler eller grillet godt brød til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften