0
Grøn middagsbowl med laks
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

ASC laks med skind
1 min.
Fisken

Varm en pande op med 1/4 tsk. olie pr. person, drys laksebøfferne med salt og peber, og steg dem i 5-7 min. på skindsiden. Vend fisken, når skindet er sprødt og gyldent, og steg derefter i meget kort tid (ca. 1 min.) på den anden side.

Tag laksebøfferne af panden, fjern skindet, og skær dem i mindre stykker. 

æblerød peberfrugtavokadoblomkålkoriander
15 min.
Salat

Skær æblet og den røde peberfrugt i ønskede stykker, skær avokadoen i skiver og blomkål i små buketter. Koriander hakkes groft.

spinat
30 min.
Anretning

Fordel æble, peberfrugt, avokado, blomkål og spinat i portionsskåle, krydr med salt og peber, og hæld knap 1/2 spsk. balsamico pr. person over. Fordel laksestykkerne over salaten, og top med koriander. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
426 kcal
Fedt:
24,2 g
heraf mættede fedtsyrer:
5,4 g
Kulhydrat:
19,9 g
heraf sukkerarter:
14,2 g
Kostfibre:
11,7 g
Protein:
27,3 g