Start med at sætte en stor gryde godt saltet vand over til at koge spaghetti i.
Når vandet bulderkoger, koger du spaghettien efter anvisning på posen, til den er al dente.
Skyl grønkålet grundigt, og fjern de groveste stilke. Snit kålet med en kniv.
Varm en pande op på højeste blus. Steg kålet i en smule olie i ca. 3-4 min., til den falder en smule sammen. Tilsæt pinjekernerne til panden det sidste minuts tid, og lad dem stege med. Vær opmærksom på, at de ikke branker.
Kom kål og kerner op i en skål, og tilsæt lidt salt, friskkværnet peber, godt med fintrevet citronskal og lidt citronsaft.
Rengør panden fra før, og tilsæt lidt ny olie. Form små kugler af plantefarsen, og steg dem på panden på alle sider i ca. 4-5 min i alt.
Kom yoghurten op i en skål, der er stor nok til også at rumme pastaen.
Tilsæt lidt af kogevandet fra pastaen, og fortynd yoghurten, så den får konsistens ca. som kærnemælk.
Når spaghettien er al dente, dræner du den godt, og kommer den op i skålen med yoghurt. Sving godt rundt, smag til med lidt salt, og kom det hele tilbage i den lune gryde, som du havde kogt pastaen i.
Anret spaghettien i bunden af en dyb tallerken, og riv godt med pecorino over.
Slut af med at komme planteboller og grønkål ovenpå.
Velbekomme!
Plantefars indeholder:
80% Grøntsager (Kartofler, løg, porre, blomkål, og broccoli).
Derudover: Ærtemel, havregryn (glutenfri), Rapsolie salt og krydderier.
Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i den Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.
Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.
Spaghetti:
Klassikeren og pastavariant nr. 1 som den mest elskede og brugte af alle pastavarianter.
(* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)
Kundekommentarer ()