
Start med at skrælle selleri og kartofler. Skær begge dele i grove tern, og kog dem helt møre i en gryde med rigeligt vand.
Skræl løgene, og snit dem tyndt. Vend dem sammen i en skål med masser af limesaft og et drys sukker. Lad dem trække indtil servering.
Skyl spidskålen, og skær den i tykke strimler. Vend strimlerne med harissaen og lidt salt, og knug det godt sammen med fingrene.
Steg æggene på en pande i en god klat smør eller lidt olivenolie. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Hæld vandet fra kartofler og selleri, tilsæt lidt smør eller en god sjat olivenolie, og mos det sammen med et piskeris. Smag til med salt og peber.
Anret mosen på en tallerken med spejlæg, syltede løg og kål.
Velbekomme!
Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander. Den er især fremstillet og brugt i Tunesien og er central i det tunesiske køkken – men bliver brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften