0
Grov quinoasalat med bagte sødkartofler, jalapeños og æbler

Grov quinoasalat med bagte sødkartofler, jalapeños og æbler

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
40 minutter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
søde kartofler
1 min.
Søde kartofler

Tænd ovnen på 230 grader varmluft. Skræl de søde kartofler, skær dem i grove chunks og vend dem med lidt olie og godt med salt og friskkværnet peber.

Bag dem på en bradepande i ovnen, til de er møre og har taget godt med farve - ca. 25 min.

rød quinoa
5 min.
Quinoa

Skyl quinoaen grundigt i en sigte. Dræn dem for vand. Varm en stor gryde op, tilsæt lidt olie og rist quinoaen under konstant omrøring 2-3 minutter. Tilsæt herefter vand, så quinoaen er dækket og lidt salt. Kog stille og roligt under låg i ca. 10 minutter. Sluk så for gryden og lad quinoaen trække under låg til servering.

Jalapeño chilisyrlige spiseæblerlime
15 min.
Jalapeños

Skær chilierne over på langs og skrab kernerne ud. Snit herefter chilierne i små stykker med en skarp kniv. (Pas på - de er stærke)

Skær æblet i små tern og kom chilistykker, æbletern og masser af fintrevet limeskal og limesaft op i en lille skål og bland godt.

palmekål
20 min.
Palmekål

Skyl og rib palmekålen af stilken og snit den ud i mundrette bider. Rist kålen på en meget varm pande eller wok ca. 2-3 minutter i lidt olie og krydr godt med salt og friskkværnet peber.

græsk yoghurtdukkah
30 min.
Anretning

Dræn quinoaen for evt. overskydende vand. Vend quinoa, dukkahkrydderi og palmekål sammen og smag godt til med salt og friskkværnet peber.

Anret quinoa og kål i bunden af en tallerken og kom bagte sødekartofler ovenpå sammen med æbler og chili. 

Slut af med en god klat yoghurt.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Dukkah krydderiblanding indeholder: 20% HASSELNØDDER, 20% SESAMFRØ, 10% KORIANDERFRØ, 10% SPIDSKOMMEN, 10% SORT PEBER, 10% CAYENNE, 10%KANEL, 10%SALT