
Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
Skyl fennikelen, og skær den ud i tynde både. Fordel dem ud på en bradepande, og krydr med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber. Bag i ca. 20 min., til de er møre og har taget lidt farve.
5 min. før fennikelen er færdig, drysser du græskarkernerne ud over, så de kan varme lidt med.
Sæt linserne over at koge i ca. 15 min. i en gryde med rigeligt vand og et godt skud salt, til de er møre.
Pluk salaten ud i blade, og skyl den sammen med bladselleri.
Skær bladselleri i tynde skiver og salaten i grove strimler.
Skræl løg, og snit det i super tynde ringe.
Bland salat, bladselleri og løg i en skål sammen med masser af fintrevet citronskal, citronsaft og lidt olivenolie.
Skær osten i små tern med en kniv.
Vend den bagte fennikel, græskarkerner og osten sammen med linserne, og anret dem i bunden af en dyb tallerken.
Kom salaten ovenpå.
Velbekomme!
Bavnhøj osten er fremstillet af komælk. De økologiske landmænd som har køerne græssende i det Midtjyske er meget påpasselige med deres køer. De skal ud i naturen og spise frisk græs for at mælken kan blive så rig på smag som mulig i denne faste ost. Det økologiske mejeri har ostemesteren Bjarne som sikrer at fremstillingen foretages efter de bedste håndværks principper. Når osten er saltet og formodnet på mejeriet færdigmodnes den på GRAND fromages affinageri. Osten har en fin rund smag, med noter fra lagringen.
Velegnet som smagsforstærker og gratinering af fisk, grøntsager og kartofler, samt i salater.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften