0
Grov salat med cremet spidskål, speltkerner og spejlæg

Grov salat med cremet spidskål, speltkerner og spejlæg

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

perlespelt
1 min.
Kerner

Sæt kernerne over at koge i rigeligt, saltet vand, og lad dem koge i ca. 15 min., til de er møre.

spidskålcreme fraiche 18%limedildspinathvidløg
3 min.
Grønt

Fjern de groveste stilke på spinaten, og skær den, og spidskålen, i grove strimler. Pil hvidløgene, og snit dem fint.

Fortynd creme fraichen med masser af limesaft, og krydr med lidt salt og et godt skud friskkværnet peber.

Pluk dilden ud i blade, og snit stilkene super fint med en skarp kniv. 

Bland spidskål og dildstilke sammen med creme fraichen.

spinatæg
20 min.
Spejlæg

Steg æggene, til de er smilende, og krydr dem med salt og peber.

Tag æggene af panden, tilsæt lidt ny olie. Kom hvidløgene på panden, lad dem sautere 1-2 min., uden at tage farve, og kom så spinaten på.

Krydr med lidt salt, og lad spinaten falde en smule sammen, inden du trækker panden fra varmen.

30 min.
Anretning

Anret kernerne i bunden af en dyb tallerken med sauteret spinat, cremet spidskål, spejlæg og dildblade ovenpå.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.