Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Skræl pastinakkerne, og skyl dem grundigt. Skær pastinakkerne ud i lange stave, og vend dem med lidt olivenolie, salt og friskkværnet sort peber. Bred dem ud på en bageplade, og bag dem i 15-20 min., til de er møre, og har taget lidt farve.
Bring en kasserolle med vand i kog. Når vandet bulderkoger, tilsætter du æggene, og koger dem i præcis 5 1/2 min. Tag herefter æggene op af vandet, og køl dem ned i iskoldt vand, så de ikke koger videre.
Skræl glaskålet, og skær det i tynde stænger.
Dræn kikærterne, og lun dem igennem i en gryde med lidt olivenolie. Krydr med salt og friskkværnet sort peber.
Hak nødderne, og kom dem ned i gryden med kikærter.
Kom kikærter, rodfrugter og nødder i bunden af en dyb tallerken. Anret salat, æg og glaskål ovenpå. Slut af med at drysse krydderblanding over, og riv citron fint henover retten.
Za'atar indeholder: sesamfrø, timian, sumak og havsalt
Bruges i en lang række madretter fra Mellemøsten og den arabiske halvø. Za'atar spises oftest med friskbagt brød, der dyppes i olivenolie før krydderiblandingen drysses over eller i Manakish Za'atar.
Kundekommentarer ()