0
Grydestegt kyllingelår i tomat med løg, savoykål og sedanini

Grydestegt kyllingelår i tomat med løg, savoykål og sedanini

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

kyllingelårflåede og hakkede tomaterrødløgMiddelhavs krydderi
1 min.
Kylling

Sæt en stor gryde saltet vand over til at koge pasta i.

Del kyllingelåret i knæleddet, så du får et underlår og et overlår. Skræl rødløgene, og del dem i kvarte.

Sæt en stor gryde over ved høj varme, og tilsæt lidt olivenolie. Krydr kyllingestykkerne grundigt med salt og friskkværnet peber, og brun dem godt af i gryden. Tag dem op, og brun løgene af et minut eller to.

Kom så middelhavskrydderiet, de hakkede tomater og kyllingen ned i gryden sammen med ca. 1 dl vand pr. kuvert.

Sørg for, at kyllingen er godt dækket af tomat, og læg låg på. Lad det hele simre i 25-30 min. ved lav varme, til kyllingen er mør.

savoykålsedanini, 50% Fuldkorn
10 min.
Savoykål

Pluk de yderste, grove blade af savoykålen. Del den i store kuvertstykker, og skyl dem, uden at de falder fra hinanden.

Sæt en pande over ved middelhøj varme, og tilsæt lidt olivenolie. Steg kålstykkerne stille og roligt på skærefladen i ca. 10 min., til de har taget godt med farve, og er møre med lidt bid.

Når pastavandet bulderkoger, koger du pastaen efter anvisning på pakken, til den er al dente.

parmigiano reggiano (Parmesan)
35 min.
Anretning

Tag kyllingen op af gryden, dræn pastaen, og vend den ned i tomatsaucen.

Smag til en sidste gang, og anret pasta og tomat i bunden af en dyb tallerken med kyllingen ovenpå.

Kom den stegte kål ved siden af, og slut af med at rive parmesan ud over.

Bonusinfo

Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i den Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.

Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.

 

 (* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Entroterra SpA)

Bonusinfo

Middelhavs-krydderi indeholder:

  • Fennikel frø 44%
  • Koriander frø 40%
  • Merian 5%
  • Cayenne 5%
  • Stjerneanis 5%
  • Safran 1%

Næringsindhold pr. person:

Energi:
113 kcal
Fedt:
53,3 g
heraf mættede fedtsyrer:
11,4 g
Kulhydrat:
98,8 g
heraf sukkerarter:
17,5 g
Kostfibre:
19,3 g
Protein:
63,8 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?