0
Gul blomkålscurry med æbler og mung daal linser

Gul blomkålscurry med æbler og mung daal linser

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

blomkålmung daal / gule linsergaram masala1kokosmælkløg
1 min.
Grønt

Skyl blomkålen, og skær den ud i mundrette buketter. Husk også at bruge stokken. Skræl løgene, og snit dem fint.

Sæt en stor gryde over ved mellemhøj varme, og tilsæt en smule olie. Steg først løgene i 4-5 min., til de er møre, og har taget en smule farve i kanterne.

Tag så løgene op af gryden, og tilsæt lidt ny olie. Steg blomkålsbuketterne, til de tager farve i kanterne. Tag ca. 1/2 af blomkålen op af gryden, og gem den til senere. 

Kom så linser, krydderblanding, løg og kokosmælk op i gryden. Tilsæt vand til gryden - samme mængde vand som kokosmælken.

Kog stille og roligt under låg i ca. 15 min., til linser og blomkål er helt møre.

bladsellerirødt æble
20 min.
Salat

Skyl æble og bladselleri, og skær begge dele i små tern.

30 min.
Anretning

Blend suppen helt lind og cremet, og smag til med lidt salt. Justér evt. konsistensen med lidt vand, hvis suppen er for tyk.

Anret suppen i en dyb tallerken, med de resterende blomkålsbuketter, æble og bladselleri.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Mung Daal også kaldt gule linser, er halve afskallede mungbønner. Smagen er let sødlig.
Linserne er velegnede som tilbehør, postejer, frikadeller og gryderetter og ikke mindst til Indisk Daal da de nemt koger ud.

Bonusinfo

Garam masala indeholder: 40% spidskommen, 30% korianderfrø, 10% kanel, 10 % grøn kardemomme, 5% nelliker, 5%  laurbærblade

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.