0
Gule beder med ricotta, radiser og linser
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
grønne linsergule bederhjertesalat
1 min.
Beder

Start med at sætte en stor gryde godt saltet vand over at koge.

Skræl bederne, og skær salaten i både. Læg salaten i en skål, og dæk den med iskoldt vand. Lad den trække indtil servering.

Skær bederne i både.

Når vandet koger, tilsætter du bederne, og koger dem i ca. 10 min., til de er møre.

Sæt linserne over at koge i en kasserolle med vand, så det dækker og et skud salt.

skalotteløgcitronbredbladet persillehonningrødt æbleradiser
10 min.
Grønt

Skræl skalotteløget, og snit det super fint med en skarp kniv.

Pluk persillen ud i blade, og snit stilkene fint.

Skyl radiserne og skær dem i helt småt tern.

Pisk en marinade sammen af ca. 1 tsk honning pr. kuvert, masser af citronsaft og ca. 2 spsk. olivenolie pr. kuvert. Marinaden må godt være til den syrlige side. Kom skalotteløg, radiser og persillestilke op i marinaden.

Når de gule beder er møre, drypper du dem godt af for vand, og vender dem grundigt sammen med marinaden.

Skær æblet i små tern.

ricotta fra la Treccia
30 min.
Anretning

Dræn linser og salat grundigt for vand. Riv salatbådene lidt fra hinanden. Smør en god klat ricotta ud i bunden af en tallerken. Anret salat og linser ovenpå, og kom til sidst de lune beder over. Slut af med et drys persilleblade og æbletern.

Velbekomme!

Bonusinfo

Ricotta betyder 'genkogt' på italiensk. Når man laver oste, bliver der en masse ostevalle tilbage. I Italien, er valle en værdifuld ingrediens, fordi det er den ingrediens, ricotta er lavet af. Ricotta bruges til et stort udvalg af retter, både søde og salte. Hver region i Italien har deres egne ricotta delikatesser. Processen er simpel men tidskrævende. Man hæver temperaturen af vallen, langsomt. Ved hjælp af høj varme, stivner og hæver sig de resterende mælkeproteiner sig til overfladen. Fra overfladen bliver ricottaen derefter øst op i særlige forme og drænet i et par timer. Den friske ricotta ost er fantastisk smagfuld. Man kan spise den med lidt dansk honning, ristede mandler or citronskal, eller tilsætte den i pasta-sauce, eller sammen med spinat og andre grønne urter som fyld i tortellini og ravioli.

Læs mere om her La Treccia: https://latreccia.dk/om-la-treccia

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?