0
Hakkebøf med bacon dertil lun jordskokkesalat og stegte persillerødder i persille chimichurri

Hakkebøf med bacon dertil lun jordskokkesalat og stegte persillerødder i persille chimichurri

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Chimichurri: En grøn salsa, der er fantastisk at dyppe grillet kød i. I Argentina, hvor denne sauce stammer fra, serverer man aldrig kød uden en skål Chimichurri på siden!

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
jordskokkerpersillerødder
1 min.
Grøntsager:

Skrab/skrub eller skræl jordskokkerne, og kog dem i vand med godt med salt i ca. 15 min.

Dræn vandet fra, og lad jordskokkerne trække i 5 min. 

Skær dem i skiver, og kom dem i en stor skål.

Drys straks med salt og peber, og vend rundt.

Skyl persillerødderne, og skræl dem. Del dem på langs i grove mundrette stykker.

bredbladet persillegrov Dijon sennep
10 min.
Persille chimichurri

Rør en dressing sammen af den grove sennep og lidt god eddike (fx rødvinseddike eller balsamico). Derefter piskes dobbelt mængde af din bedste olivenolie deri samt ca. halvdelen af chimichurrikrydderierne. Pluk, skyl og hak persillen, og vend den i dressingen.

Smag dressingen til med salt, peber og lidt sukker.

hakket oksekødbaconchimichurri krydderirødløg
20 min.
Kød og persillerødder:

Rør det hakkede kød med det sidste chimichurrikrydderi samt lidt salt.

Form det hakkede kød til 1 eller 2 hakkebøffer pr. person, og vikl en skive bacon omkring. Gør den evt. fast med en (træ) tandstikker, en kødnål eller lidt køkkengarn.

Steg bøfferne på en pande i smør og olie sammen med persillerødderne i 2-3 minutter på hver side.

Pil og snit imens rødløg, så fint du kan.

35 min.
Anretning:

Som vist på billedet. Vend de stegte persillerødder sammen med de lune jordskokker, de snittede rødløg og persille chimichurri.

Bonusinfo

Chimichurri krydderi indeholder:

Tørret oregano, spidskommen, korianderfrø, sort peber, paprika flager, chili flager

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?