0
Hakkebøf med gratin af butternutsquash med Krystal Karl og timianstegte kartofler & rødløg

Hakkebøf med gratin af butternutsquash med Krystal Karl og timianstegte kartofler & rødløg

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
1 t
Opskriftstype:
Gourmet
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
butternut squashtimiancreme fraiche 38%krystal karl
1 min.
Butternut gratin:

Skræl og del butternutsquashen i to halve. Fjern den bløde indmad og kernerne. Del nu butternutsquashen i mindre stykker, og kog dem møre i rigeligt, letsaltet vand i 20 minutter. Hæld vandet fra, og damp stykkerne tørre. Mos dem groft med en ”moser”, piskeris eller gaffel, og rør med en generøs klump smør, halvdelen af cremefraichen og revet ost (brug 2/3 af din ost her). Smag til med salt og peber samt lidt plukkede og hakkede timianblade. Brug halvdelen af timianen her, og gem stilkene til bøfferne. Kom massen i smurte gratinforme og riv det sidste ost over. Bag ved 225 grader i 15-20 minutter, til de er gyldne og lækre.

kartoflerrødløgtimian
20 min.
Kartofler:

Skrub eller skræl kartoflerne grundigt, og skær dem i kvarte. Kom kartoflerne i en gryde, og kog dem i godt saltet vand i 5-7 minutter. Dryp dem af i en sigte i et par minutter, og kom dem derefter i en skål. Krydr med salt og peber samt 4-5 spsk. god olivenolie. Vend rundt med rødløg skåret i små både og det sidste timian. Kom kartofler og løg i et ildfast fad eller på en bageplade med bagepapir i bunden. Bag ved 225 grader i en forvarmet ovn i ca. 25 minutter, til alt er gyldent og sprødt. Drys med lidt salt.

hakket oksekødtimianhvidløg
45 min.
Hakkebøffer:

Form kødet til ca. 1,5 cm høje hakkebøffer. Krydr dem med salt og sort peber, og steg dem på en pande i lidt neutral olie, til de er lige lidt mindre end gennemstegte (ca. 4-5 min. på hver side). Lige før de er færdige, kommes et par generøse klumper koldt smør på sammen med de afplukkede timiankviste og finthakket hvidløg. Drypsteg kødet med smørret i et minuts tid til bøfferne netop er gennemstegt uden at være tørre.

60 min.
Anretning:

Som vist på billedet. Server gerne lidt af det gode stegesmør til bøfferne.

Bonusinfo

Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.

Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!

- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.

Alt sammen med et formål: Maximal Umami!

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?