0
Hakkebøffer med hokkaidogræskar-gratin og hvidløgsstegte grøntsager

Hakkebøffer med hokkaidogræskar-gratin og hvidløgsstegte grøntsager

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Hokkaido: Skræl og del græskarret i kvarte. Fjern den bløde indmad og kernerne. Del nu græskarret i mindre stykker, og kog dem møre i rigeligt letsaltet vand i 20-25 minutter. Hæld vandet fra og damp græskarstykkerne tørre. Mos dem groft med en moser eller gaffel, og rør med creme fraiche og masser af revet parmesan (brug 2/3 af parmesanen). Smag til med salt og peber samt hakket timian (gem stilkene til bøfferne), og kom mosen i smurte gratinforme. Bag ved 220 grader i 10-15 minutter, til de er gyldne og lækre.

Kød: Form kødet til ca. 2 cm høje hakkebøffer. Krydr dem med salt og sort peber, og steg dem på en pande i lidt neutral olie, til de er lige lidt mindre end gennemstegte (ca. 4-5 min. på hver side). Lige før de er færdige, kommes et par generøse klumper koldt smør på sammen med et par kviste frisk timian. Dypsteg kødet med smørret i et minuts tid. Kom bøfferne i et fad, og hold dem lune, mens du laver grøntsagerne på panden.

Grøntsager: Del broccoliet i buketter, pil rødløget og del det i 6-8 både, skær kødet fra peberfrugten og skær det i mundrette stykker. Rist grøntsagerne på panden, hvor du stegte bøfferne. Finthak hvidløg, og rist det med sammen med grøntsagerne et minuts tid. Sluk for blusset, og riv det sidste parmesan over de tilberedte grøntsager. Vend rundt og server straks.

Anretning: Som vist på billedet.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?