0
Hakkebøffer med rødbeder, grønne linser og sesam-tahindressing

Hakkebøffer med rødbeder, grønne linser og sesam-tahindressing

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

tahin
Tahin-dressing:

Kom tahin i en skål, og pisk det sammen med lidt citronsaft. Tilsæt finthakket/presset hvidløg (brug ca. ½ delen af hvidløgene her) samt lidt salt. og rør dressingen sammen. Tilsæt lidt vand lidt af gangen, og pisk dressingen, til den er cremet og let flydende. Smag tahin dressingen til med salt, peber og evt. lidt sukker

grønne linserrødbeder
Rødbede & linsesalat:

Kog linserne i rigeligt vand med salt til de netop er møre – det tager typisk 10-12 minutter 

Kom imens sesamfrøene i et ovnfast fad, og bag dem gyldne i ovnen ved 200 grader i ca. 6-8 minutter. Kom lidt salt ved, og knus dem groft med en morter eller i en blender.

Skræl rødbeder og riv dem på et mandolin eller råkostjern. Skær æblerne på det samme jern.

Riv skallen af citronen fint, og vend den og 2/3 af de ristede og letknuste sesamfrø sammen med rødbeder og æbler. Vend det hele godt rundt med drænede kogte linser og tahindressingen. 

Smag til med salt og peber samt evt. en lille smule honning/sukker. Lad salaten trække i 5-8 min., mens du steger bøfferne. 

hakket oksekød
Hakkebøffer:

 Form det hakkede kød til bøffer, der er ca. 1,5 cm høje. 

Hak et mønster i hakkedrengene med en stor kokkekniv på begge sider. 

Krydr dem generøst på begge sider med salt og sort peber. 

Steg dem i halvt neutral olie og halvt smør i ca. 3 min. på hver side, til de er lige lidt under gennemstegt. 

Pil og skær resten af hvidløget i tynde skiver. Kom det på panden sammen med 2-3 klumper frisk smør, og lad smørret bruse af. Steg til hvidløgsskiverne er nøddebrune og sprøde. 

Anretning:

Som vist på billedet med de sprøde hvidløg ovenpå bøfferne. Drys generøst med det sidste ristede sesam og klip og drys karse over retten.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?