
Hak mandlerne, og rist dem i lidt olie på en pande. Når de er gyldne, drysses de med lidt fint salt.
Skær kartofler ud i både, og steg dem møre og gyldne i lidt smør og olie på panden, hvor du stegte mandlerne.
Når kartoflerne er næsten møre, ristes de med halvdelen af provence krydderierne de sidste 2-3 minutter.
Kom kartoflerne i en skål og vend dem med de soltørrede tomater
Skræl, og riv ræddikerne på den grove side af et rivejern.
Skær blommerne tern, og vend dem med de revne ræddiker samt de hakkede ristede mandler, lidt god olivenolie og skyllet brøndkarse (gem lidt til pynt). Smag til med salt, sukker og sort peber.
Rør en dressing af creme fraiche og de sidste provence krydderier. Smag til med salt og lidt sukker. Lad dressingen trække ved stuetemperatur, til den skal spises.
Form hakkebøffer, og krydr med det sidste krydderi og salt. Steg bøfferne 2-3 minutter på hver side på panden, hvor du stegte kartoflerne. Brug evt. lidt mere olie. Krydr med lidt salt igen.
Som vist på billedet og drys med det sidste klippede brøndkarse.
Herbes de Provence er en klassisk blanding af krydderurter der anvendes på tværs af lande ved Middelhavet. Det er ofte brugt i supper, gryderetter eller til fiskeretter, såsom bouillabaisse. Herbes de Provence opstod i Provence-regionen i Frankrig, men dens mangfoldige smag har gjort den til en byggesten i mange køkkener.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften