0
Harissabagte jordskokker med ris, glaskål og cashewnødder

Harissabagte jordskokker med ris, glaskål og cashewnødder

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

jordskokkerharissapaste
1 min.
Jordskokker

Tænd ovnen på 230 grader varmluft.

Skrub jordskokkerne grundigt, fjern evt. urenheder med en kniv, og vend dem med en smule olivenolie, salt og friskkværnet peber. 

Spred jordskokkerne ud på en bageplade, og bag dem i ca. 20-25 min., til de har taget godt med farve.

Vend dem med harissa, når de er færdige.

jasminris
7 min.
Ris

Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.

Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger! Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.

cashewnødder
10 min.
Cashewnødder

Rist cashewnødderne på en tør pande, til de har taget en smule farve, og hak dem derefter med en kniv.

glaskållime
15 min.
Glaskål

Skræl glaskålen, skær den ud i tynde stænger, og vend dem med godt med fintrevet limeskal og limesaft.

Kota-ost
30 min.
Anretning

Anret risene i bunden af en dyb tallerken med jordskokker og glaskål ovenpå. Slut af med at drysse cashewnødder og brud af osten henover retten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander. Den er især fremstillet og brugt i Tunesien og er central i det tunesiske køkken – men bliver brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
720 kcal
Fedt:
27,9 g
heraf mættede fedtsyrer:
6,3 g
Kulhydrat:
95,6 g
heraf sukkerarter:
9,6 g
Kostfibre:
8 g
Protein:
17,4 g