0
Harissastegte kyllingelår med porrer, kartofler, græsk yoghurt & mynte

Harissastegte kyllingelår med porrer, kartofler, græsk yoghurt & mynte

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Mellemøstlig
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

Hopballe Mølle kylling, helt lårharissapastekartoflerknust spidskommenhvidløg
1 min.
Kylling & kartofler

Tænd ovnen på 200 grader.

Del lårene i leddet i over- og underlår, og vend dem med halvdelen af harissaen, salt og olivenolie.

Del kartoflerne i kvarte, og del hvidløg i hele upillede fed. Vend begge dele med god olivenolie, og krydr med salt, peber og spidskommen.

Kom både kylling, hvidløg og kartofler på en bageplade med bagepapir, og steg det hele i den 200 grader forvarmede ovn i ca. 35-40 min., til kyllingen er gennemstegt, og kartoflerne møre.

porrerharissapaste
20 min.
Porrer

Skær den øverste grønne top af porrerne, del dem i 8-10 cm lange stykker, som deles på langs, og skyl dem grundigt i koldt vand.

Steg porrerne på skærefladen på en pande i god olivenolie, og krydr med salt og peber.

Tilsæt det sidste harissa, når porrerne er lige ved at være møre, og lad det stege med de sidste 2 min. 

græsk yoghurt, 10%myntecitron
30 min.
Yoghurt & mynte

Vend yoghurt med hakket mynte, citronsaft samt lidt revet citronskal. 

45 min.
Anretning

Som vist på billedet.

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander. Den er især fremstillet og brugt i Tunesien og er central i det tunesiske køkken – men bliver brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?